BADMINTONHALLEN
Den oprindelige badmintonhal, er tegnet af den højt berømmede Arkitekt Mogens Lassen og opført i 1935 og indgår i kommunens arkitekturkanon, derfor tænker vi den genbrugt, ikke som badmintonhal, men indrettet med nogle spændende boliger i den nuværende
volumen.
 
I kommuneplanen er arealet udlagt til parcelhuse. Vores umiddelbare vurdering er, at der kan etableres 15 parcelhusgrunde på arealet med en ny vejadgang som en sidevej til Opheliavej.
 
Vi forslår at der udlægges et areal til 7 villaer, som funkisarkitektur i to etager, som passer til den oprindelige badmintonhal, men samtidig foreslår vi at Badmintonhallen bevares og tilbageføres i arkitekturen og ombygges til 16 spændende kreative og utraditionelle boliger, idet vi betragter Badmintonhallen som identitetsgivende for nordkysten i Helsingør.
 
Vi forestiller os nogle attraktive atelierboliger i flere etager, hvor specielt indgangsetagen skal være den kreative og halvprivate del – det er her beboeren indretter sit atelier, køkken eller værksted mv. et sted hvor beboeren kan trille sin Harley ind, her hvor veteranbilen, smakkejollen eller racercyklen trilles direkte ind i underetagen, for opbevaring eller reparation. Selve boligen er placeret på overliggende etager.
 
Den lave bygningsdel mod strandvejen tænker vi indrettet som fælleslokale. I øvrigt synes vi at den nuværende lille træbygning, som er tegnet af den gode lokale arkitekt Poul Ipsen, burde estaureres og bevares som et pausested for bebyggelsen.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med ATRIUM Arkitekter’s tidligere partnere.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med ATRIUM Arkitekters tidligere partnere. –  Ilustrationer af Lars Frimer Andersen